NYT MARTIN HALL-ESSAY I TIDSSKRIFTET RECEPTION

Tidsskriftet Reception er et tidsskrift for nordisk litteratur. I anledning af 150-året for Slaget ved Dybbøl samt 100-året for 1. verdenskrigs udbrud er magasinets #72 et temanummer om krig – om krigens aftryk i den danske og nordiske litteratur.

I den forbindelse er Martin Hall blevet inviteret til at skrive et essay om emnet. Halls bidrag til bladet er teksten ”Gradbøjninger af et voldsmonopol”, en artikel der tager udgangspunkt i en oplevelse, han havde under sin opvækst i Spanien, hvor han som barn boede med sin familie fra 1971 til 1972 (en periode hvor den fascistisk orienterede General Franco stadig var ved magten).

Reception #72 udkom fredag den 23. maj. Blandt andre bidragsydere til det aktuelle nummer finder man bl.a. Hans Hertel, Christel Wiinblad og Theis Ørntoft. Du kan downloade bladet som pdf via nedenstående link eller bestille en fysisk kopi af bladet over tidsskriftets hjemmeside.

  • DOWNLOAD RECEPTION #72 SOM PDF HER
  • [hr]

    Du kan også læse Martin Halls essay her på hjemmesiden – illustreret med fotos:

  • GRADBØJNINGER AF ET VOLDSMONOPOL