MARTIN HALL OM EMP 1924–2016

Den 18. januar 2016 døde den legendariske danske elektroniske komponist Else Marie Pade. EMP blev født i 1924 og var aktiv i den danske modtandsbevægelse under 2. verdenskrig. i 1944 blev hun arresteret af Gestapo og sat i fængsel, men overlevede krigen. I slutningen af 50’erne begyndte hun at pionere den nye elektroniske musik og var i løbet af 60’erne bl.a. en af Karlheinz Stockhausens studerende. Læs meget mere om hendes liv på Wikipedia.

I 2003 blev EMP genopdaget af en ny generation af unge laptop-komponister. Martin Hall samarbejdede med hende i 2007, og hun medvirker på både hans Catalogue– og Hospital Cafeterias-album. Du kan høre et af deres samarbejder på nummeret “P.O.” her:

 

 

Meget overraskende vakte videoen ved sin udgivelse en del furore – bl.a. valgte YouTube at bandlyse titlen pga. nummerets “anstødelige karakter” (ganske tankevækkende eftersom samtidige videoer med henrettelser af civile såvel som periodens generelle overflod af popsexistisk fornedrelse ikke forårsagede nogen censur).

Martin Hall medvirker i flere aktuelle DR- og GAFFA-artikler om hende:

EMP DR

Læs eventuelt også Informations snak om EMP med den danske kunstner Goodiepal, der bl.a. fremhæver hendes og Halls samarbejde: