1971–1985

Udgivet: August 2017
Forlag: Tiderne Skifter
ISBN-nummer: 978-87-0223-8167
Design: Kenneth Schultz
Foto: Robin Skjoldborg

TRIVIA

Genre: Periodisk selvbiografi
Sideantal: 248 sider
Åbning: ”De sagde, at jorden var gold grundet de dødes uro.”

ANMELDELSER

”Hall brillerer i skildringen af halvfjerdsernes ramponerede Olsen Banden-København. Over sidekorte kapitler rapporterer han fra sin barndoms endnu ikke friværdi-gentrificerede hovedstad, hvor pornobiografernes neon lokker, Islands Brygge lugter af sojakager, og Dan Turèlls unavngivne journalistdetektiv sandsynligvis sidder på en af de lokale knejper, før han skal ud og opklare et mord. Vel er det nostalgi, men også et skarpt og observant snapshot af en by, der ikke længere er … Halls ironiske distance til både kunstmiljøet og sig selv parkeres dog af og til. Mest udtalt i beskrivelsen af moderens selvvalgte død, hvor Hall knugende skildrer deres akavede relation og nøgternt udleverer to fejlbarlige mennesker og et sår, der stadig synes at bløde lidt.”
( * * * * )
Berlingske – Mikkel Andersson (17. august 2017)

”Martin Hall har stil, og med den her bog kommer han også tæt på et stof og en smerte i portrættet af forældrene og i fremstillingen af sin unge karrieres kuldslåede bagside med selvmord, stoffer og kronisk rastløshed … vi får en personlig fortælling i en løselig fragmentform – og så får vi også et ganske rørende portræt af forfatterens mor, hendes triste skæbne, som var med til at lukke og besegle årtiet for Martin Hall.”
Weekendavisen – Christian Dorph (18. august 2017)

”Multikunstneren Martin Hall fortæller charmerende om sine unge, vilde år … Et usædvanligt talent med en usædvanlig karriere. Og en historie, der ikke kan fortælles nok.”
Jyllands-Posten – Christian Møgeltoft (23. august 2017)

”Det er ikke første gang, Martin Hall udgiver sine erindringer – eller noget, der minder om det. Den afgørende forskel denne gang er, at den avantgardistiske, sensible og særligt besjælede vidundervoksen, som man vel i dag må kalde dette evige Wunderkind, da han faktisk er blevet 54 år, vitterlig skriver erindringer. Han skriver, hvad han husker: oplevelser, stemninger, situationer, problemstillinger. Men ikke nok med det: Han beskriver dem, sådan som han i dag føler, at han oplevede dem dengang. Den Martin Hall, der skriver 1971-1985, udtrykker sig nærmest lige så enkelt og prunkløst som titlen. Mange steder smukt, ofte klogt, tit befriende morsomt og fuldt af sardoniske invitationer til læseren om at joine forfatteren i indforstået latter over tilværelsens iboende idioti … Størst indtryk gør nu den løbende skildring af bogens to andre gennemgående figurer, forældrene. Eigil og Beth, som de hed, deres aparte samliv og deres på hver sin måde halvskæve og kuldslåede tilværelser. De to mennesker, der er blevet forældre, men selv stadig er børn. De tos, fars og mors individuelle kamp for at bevare integritet og selvrespekt, deres glæder og sorger er skildret med så meget indlevelse, tilgivelse, undren, smerte og kærlighed, at de samtidig mere end noget andet leverer nøglen til mennesket Martin Hall.”
( * * * * )
Politiken – Henrik Vesterberg (26. august 2017)

”Martin Hall har – ud over at være en del af min måde at vokse op og forstå dele af mig selv og verden på – også sørget for at den danske musikverden og litteratur har haft et departement af elegance og nålespidst vid. 1971–1985 er en bog, der fænger. Man bliver rørt, når man træder ind i dens mange rum.”
Radio24Syv – Morten Lindberg (27. august 2017)

”Tag med på tur til de fede 70’ere og fræsende 80’ere. Selvbiografi for læsere med interesse for perioden, dens musik og kultur – og en fortælling om en drengs brogede opvækst i en tid, hvor det meste var tilladt … rigtig godt skrevet med en charmerende, let disharmoni mellem vilde sprogblomster og tør selvironi.”
DBC lektørudtalelse – Annemette Schønberg Johnsen (31. august 2017)

”Selvom Hall oftest henvender sig til et publikum med sans for avantgarden, så er hans nye bog vedkommende for alle. Smukt skrevet, dybt personlig, vildt underholdende og ikke mindst troværdigt reflekterende om de efterhånden sagnomspundne år … 1971-1985 er på flere måder for 80’er generationen, hvad Dan Turélls Vangede Billeder er for 68’erne. Den er mørkere og hårdere i sit portræt af tidsånden, men mindst ligeså humoristisk og meget rørende. Det er længe siden, at jeg er fløjet så hurtigt gennem en bog med et ængsteligt blik på de alt for få resterende sider.”
Bogbobler – Isabel Fluxá Rosado (1. september 2017)

”Refleksioner over de første kunstneriske aktiviteter – koncerter, plader, bøger – sættes ind i en rørende beretning om de svære teenageår i en aparte, dysfunktionel, men samtidig også ganske genkendelig familie. Og oven i det hele naturligvis et fint tidsbillede. Alt sammen med ligefrem oprigtighed, humor og sågar selvironi … Under læsningen af den sympatisk åbenhjertige og uhøjtidelige bog følte jeg mig for første gang nogensinde i sync med Martin Hall. Anbefales!”
Inde og ude af sync – Lars Movin (9. september 2017)

”Indsigtsfuld og morsom … spændende at høre om en person som den falske marquis Marcel de Sade, som rumsterede i en herskabslejlighed på Frederiksberg i en anden tid og gjorde et stort indtryk på forfatteren. Sproget er godt, flydende.”
Fyens Stiftstidende – Martin Kloster (2. oktober 2017)

UDDRAG
OPTAKT

Jeg forestiller mig tit fortællingen bag det hele: To mennesker indrammet i kegler af lys. Deres møde. Detonationen af lyse sommernætter og hviskende stemmer – hvordan de tænker, at det hele nok skal gå.

Senere fortæller hun ham om, hvad der er på vej; betragter opmærksomt ansigtet foran sig, glad og nervøs på samme tid.

Han siger, at det er alle tiders.

Så græder hun lidt, mere af lettelse end af glæde. I bund og grund er hun ligeglad – så stor er den kærlighed, hun føler for det nye liv i sin krop.

Jeg forestiller mig blodets kobberagtige lugt ved fødslen, den hensynsløse krafts forløsende enevælde. Hvordan hendes berøring falder med et snefalds blødhed over den fremmede, men alligevel velkendte hud. Hviskede ord, luftstrømme af formløs ånde.

Så spædbarnet i en vugge, sovende, med benene spredt ud, som en supermarkedskylling. Mennesker, der påpasselige betragter det lille nye liv, fremmede lungesæt i færd med at fortære rummets luft. En fjern spøgen af stemmer.

Dage, der begynder med strålende solskin, men langsomt diser til. Drømmenes grynede, hvide væske. Dåb, serpentiner og lagkage.

En dreng i et skab. Indviklede talemåder, pauser og tomme blikke. Alles kamp for at få luft.

POL BOGHAL

Politikens Boghal (fotogalleri: Maiken Kildegaard).

WA

Torsdag den 17. august 2017 udkom Martin Halls længe ventede bog 1971–1985, hans første i fem år på det tidspunkt. Udgivelsen er en selvbiografisk skildring af hans formative år som dreng og ung mand, lige dele teenagekrønike og højhastighedsskildring af den kulturelle brydningstid, den udspiller sig i.

Forlaget Tiderne Skifter skrev bl.a. følgende i deres pressemeddelelse om bogen:

”Fra 70’ernes hårdt rastede sorthvide fotos til 80’er-dekadencens polaroidbilleder, fra glamrock til punk og fra Madame Arthur til Rockmaskinen – i 1971-1985 fortæller Martin Hall om rejsen fra Francos Spanien, hvor han kortvarigt boede som dreng, til de tidlige ungdomsår med Vesterbrogades pornobiografer som nærmeste kulisse.

Hvor Halls opvækst i 70’erne var præget af rodløshed, forældrenes lettere hasarderede levemåde samt tidens alkoholkultur, seksualitet og politiske klima, bliver 80’erne både dramatiske og tragiske – en periode kendetegnet ved vildskab, afmagt, håb og stor risikovillighed i et spraglet og ramponeret København.

I en nutid, hvor alle gerne vil være unikke, om end helst på samme måde som alle andre, er dette fortællingen om den mest umulige af alle kunstarter – det at blive sig selv.”

Et første udkast til bogen lå allerede klar i sommeren 2016, hvor Hall var blevet tilbudt kontrakt af People’s Press. Kort inden udgivelsen valgte han dog af personlige årsager at trække bogen tilbage. Den endelige udgave af 1971–1985, der udkom på Tiderne Skifter i 2017, er en revideret og udvidet version af det oprindelige manuskript.

Bogen er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.

På udgivelsesdagen mødtes Hall og litteraturredaktør David Jacobsen Turner i en pakket Politikens Boghal til en kort snak om 1971–1985 (du kan finde et fotogalleri fra dagen via linket). Ugen efter udgivelsen gik bogen bl.a. top 10 på Bog & Idé-kædens bestsellerliste (Danmarks største boghandlerkæde).

Blandt periodens mange features fungerer Politikens “Hvad mener du?”-interview som en ganske koncis introduktion til bogen. Du kan læse artiklen her.

UDDRAG AF ANMELDELSER

“Martin Hall skriver prunkløst, smukt, ofte klogt og tit befriende morsomt om sine unge dage.”
( * * * * )
Politiken

“Hall brillerer i skildringen af halvfjerdsernes ramponerede København … et skarpt og observant snapshot af en by, der ikke længere er.”
( * * * * )
Berlingske

”Martin Hall har stil, og med den her bog kommer han også tæt på et stof og en smerte i portrættet af forældrene og i fremstillingen af sin unge karrieres kuldslåede bagside med selvmord, stoffer og kronisk rastløshed.”
Weekendavisen

”Multikunstneren Martin Hall fortæller charmerende om sine unge, vilde år.”
Jyllands-Posten

”Indsigtsfuld og morsom.”
Fyens Stiftstidende

“Smukt skrevet, dybt personlig, vildt underholdende og ikke mindst troværdigt reflekterende.”
Bogbobler

”Nålespidst vid … bogen fænger, og man bliver rørt, når man træder ind i dens mange rum.”
Radio24Syv