NY GYLDENDAL-UDGAVE AF ’1971–1985’

Martin Halls seneste bog, den selvbiografiske 1971-1985, er blevet mødt meget positivt. Af de mange rosende ord, der er blevet sagt og skrevet om udgivelsen, har Flemming Møldrup, vært på DRK’s ugentlige bogprogram Vild med bøger, bl.a. udnævnt den til at være ”årets bedste selvbiografi”.

I slutningen af februar 2018 udgiver Gyldendal en ny udgave af bogen. Forlaget har overtaget rettighederne fra Tiderne Skifter, og bogen vil fremover være tilgængelig som hæftet bog, e-bog og/eller lydbog via Gyldendals hjemmeside.

[box border=”full”]
UDDRAG AF ANMELDELSER AF ‘1971–1985’

“Martin Hall skriver prunkløst, smukt, ofte klogt og tit befriende morsomt om sine unge dage.”
( * * * * )
Politiken

“Hall brillerer i skildringen af halvfjerdsernes ramponerede København … et skarpt og observant snapshot af en by, der ikke længere er.”
( * * * * )
Berlingske

“Afsindigt skarp … Martin Halls evne til at reflektere og formidle sin forståelse er beundringsværdig.”
( * * * * )
GAFFA

”Martin Hall har stil, og med den her bog kommer han også tæt på et stof og en smerte i fremstillingen af sin unge karrieres kuldslåede bagside med selvmord, stoffer og kronisk rastløshed.”
Weekendavisen

”Indsigtsfuld og morsom.”
Fyens Stiftstidende
[/box]