FØRSTE KONCERTER I FEM ÅR

I oktober 2018 giver Martin Hall sine første koncerter som sanger i mere end fem år. Han bliver i den forbindelse akkompagneret af et ensemble bestående af fem musikere, og sætlisten skulle efter sigende bestå af både ældre og nye numre.

Billetsalget til Fuglsøcentret og Bremen Teater åbner den 2. marts 2018. Salget til Odense-koncerten følger på et senere tidspunkt.
 

  • Lørdag den 6. oktober 2018: Fuglsøcentret (v/ Aarhus)
  • Lørdag den 20. oktober 2018: Bremen Teater (København)
  • Lørdag den 27. oktober 2018: Kulturmaskinen (Odense)

Musikerne til koncerterne vil ud over Hall selv være Christine Raft (flygel), Johnny Stage (guitar, diverse), Una Skott (guitar, farfisa m.m.), Andreas Bennetzen (kontrabas med bue) samt Sisse Selina Larsen (trommer, percussion).
 


 
Gennem årene har Hall spillet bemærkelsesværdigt få koncerter i forhold til sin lange karriere. Hans seneste koncert i København i 2013 fik seks ud af seks mulige stjerner i GAFFA. Senest har han optrådt sammen med Marc Almond i London.

Live-foto: Jacob Dinesen/Gaffa.