HOSPITAL CAFETERIAS

Format: CD
Udgivet: Februar 2009
Selskab: Panoptikon
Katalognummer: OPTIK 15

Kunstner: Martin Hall
Tekster: Martin Hall, Claus Beck-Nielsen Memorial, Knud Odde
Musik: Martin Hall, Knud Odde, Casper Clausen, Christian Skeel, Johnny Stage, Ole Hansen
Producer: Martin Hall
Design: Kenneth Schultz
Foto: Territorium

INDEX

1. – 0:39
2. 40 Versions of the Time Before 2:38
3. Das Doppel Meiner Selbst 2:15
4. No Thanks and Then Some 2:28
5. Eden Cinema 0:59
6. So Much for Nothing 1:35
7. Lied Zwei 3:03
8. P.O. 2:36
9. Lavender Grey 3:37
10. Tinfoil 3:36
11. Wohnung 2:58
12. Brother Spare a Moment 4:13
13. Soft Tissue Damage 3:10
14. Sob Story 3:46
15. Wartesaal 1:56
16. At The Lido (Helium High) 2:31
17. A Case of Epic Needs 2:46
18. Nætterne er så Lyse 3:09


TEKSTER
40 Versions of the Time Before

Falling asleep on a long distance flight
The images in the still of the night
A scent of waste
The sight of your face

A flicker of uneasiness
Will I be able to forget now?
Nurses and young girls in a row
How can I ever let you go now?

Like 40 versions of the time before
The ballerinas at my feet
The connoisseurs out in the street
Oh you mean nothing to me

Just try to tell yourself the tale again
You tell yourself it’s all the same again

The city lights that came alive
The stars that fell down from the sky
You turned around within the light
Your skin so frail and lily-white

The centre of the Western world

A glamorous confusion zipped
Upon the parting of your lips
Intangible as every breath
As inescapable as death
Oh it means nothing to me

No Thanks and Then Some

Young, thin and already faded
A whispering shine
Boats drift along silent rivers
Fall from the sky

No thanks and then some
It’s too far away
No thanks and then some
Your sentimental waste

Clean like a face in the morning
Lips made of air
Cream-coloured light falling gently
But nobody’s there

Eden Cinema

There’s a silent craving
In the ballroom of your eyes
Like a face map of desire
I don’t know what more to find

In tomorrow’s tabloids
Down in Eden Cinema
Run around in circles
Never seem to find the place you are

So Much for Nothing

I know a girl with a smile on fire
Dressing up like a memory
Never seen the things she’s hiding
Hope I’m not one of them

So much for nothing
Is all I hear her say
So much for nothing

Feeling so
Feeling sad

Lied Zwei

Sad whisper
Told unforgiven
Lied towards
I reflected yours

At all to feel
This too has caused
Curse of need
Sand of bleeding

Painful doubt
Lies of love
They have killed me beneath me
Nor likely
Reach for fall
I will not fall
High will save

Gutter’ish feel
You have to kneel
Before and for
Nothingness doomed
Sweet-lain or dried
Conquership or
Conquered emotions
Would you lie to me?

P.O.

I’ve seen your face a thousand times
I’ve seen you hide within the crowd
I feel you run within my blood
But dreams are never quite enough
Not enough

All I want to believe in
Is the look in your eyes
All I want to believe in
Is your sigh
Let me stay here forever
Let me stay here tonight
Let us stay here together
For a while

No one knows you better than me
No one knows you better than me

Tinfoil

Her skin is like tinfoil
She glitters and breaks
Hand-written silver
The lines that she makes
If she didn’t say so
I wouldn’t believe her
If she didn’t say so
I’d feel no relief

A case of symmetry
Between her heart and me
Where I want to be
Is by her side

A case of symmetry
Between herself and me
Where I want to be
Is by her side

Wohnung

Die Wohnung war stockdunkel. Ich schaltete eine Lampe an. Ihre Lider waren schwer, entzündet wegen Schlafmangels; sie betrachtete mich mit äußerstem Misstrauen. Die kleinen Bewegungen ihres Kopfes erinnerten mich an diejenigen einer Kuh an einem Zaun, und ihres Blickes bestechlicher Glanz erfüllte mein Herz mit Traurigkeit.

Die Stimme war die einer Fremden. Sie sprach zu mir wie zu einem sechzigjährigem Mann, obwohl ich damals erst 37 Jahre alt war.

Ihr Ton war voller Unterstellungen, es war schwer, die Bedeutung der Wörter zu unterscheiden. Vielleicht war es der Wein, vielleicht der Inhalt.

Längst war alle Feinheit, Finesse dem Verschleiß der Gewohnheiten gewichen.

Brother Spare a Moment

Brother spare a moment
Sister lend an ear
People show compassion
For the cross I bear
No one seems to notice
No one seems to care
For the broken-hearted
Lovers in despair

Say you feel it too
You sentimental fool
Don’t you know it’s true?
Every word I’m telling you

Brothers born as strangers
Brothers born to hate
Goaded on like creatures
Drained of any faith
How I want to free them
Set their souls alight
Turn their rage and fury
Into battle cries

Don’t you know it’s true?
Living by these bullring rules
Say you feel it too
Stranded on a ship of fools
Don’t you know it’s true?
We’re sentimental fools
Say you feel it too
Come and share my lonely view

Sob Story

Hide away
With somebody else by my side
It could have been anyone
It could have been you
A moment ago

Whatever you do
Whatever you say
It won’t be the same
Just won’t be the same

For someone like you
It’s all just a game
I guess it’s always the same
Whatever the stakes
It’s a reason to fail
A reason to hate

Wartesaal

Das bemalte Gesicht mit der kessen Gangart lachte wieder laut und körnig auf. Gut versteckt in einem Kamelhaarmantel mit Perlmuttknöpfen wirkte sie gleichzeitig zerbrechlich und heiter. Das Licht im Wartesaal, braun wie Suppe, bedrückte sie offenbar, denn wie eine schuldbewusste Verrückte murmelte sie jetzt unzusammenhängendes Zeug über alles und nichts, besonders Letzteres.

Aus der Sicht eines Filmkritikers war ihre Leistung unvergleichlich.

At The Lido (Helium High)

Blue eyes, blue eyes
Blue like all of the sky
Blue eyes, blue eyes
Climb your helium high

All unbroken
Windows open
Blow you out
Climb the airwaves
On the staircase
Sliding down

Blue eyes, blue eyes
Feel the needles and pins
Blue eyes, blue eyes
Don’t know where to begin

A Case of Epic Needs

Sad and stupid
Perverted Cupid
An undisputed case of epic needs
Parade the frozen
Conceal the broken
Just a token of my epic needs

Never thought I’d ever feel the same
No rhyme or reason will capture this feeling

She said “free all angels”
With a nervous laughter
In the still of night
Did she ask me?
Did she love me?
I guess I’ll never know

Forever
The painted smiles and the sweet delight
It’s over
Falling like rain
All over again
Still awake in the morning

VIDEO
ANMELDELSER

Hospital Cafeterias er, som titlen antyder, i den tungere ende af Martin Halls repertoire, hvor han dyrker de mere dystre stemninger i en række vidt forskellige kompositioner, der går målrettet efter den kunstneriske udfordring … Martin Hall betegner selv albummet som en moderne salonplade, hvilket er en ganske rammende betegnelse for de små kompositioner og tyske recitationer. Musikalsk blander han nemlig de forskellige genrer på sin egen typiske facon … et spændende og lidt besværligt indblik i en ikke helt almindelig kunstners verdensbillede.”
( * * * * )
Gaffa – Jan Opstrup Poulsen (1. februar 2009)

”Martin Hall er kunstner med stort K – og en ivrig dyrker af det kompromisløse og autentiske udtryk, hvilket gentagne gange har affødt eksperimenter fra første parket i de mørke afkroge i den romantiske kunstners sind … Hall balancerer selvsikkert på en knivsæg mellem dekadence og ydmyghed, så man ikke kan andet end fascineres … De klassiske arrangementer løftes ind i en moderne virkelighed, der gør, at lytteren hele tiden bliver holdt til ilden … et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
Soundvenue – Michael Hedelain (2. februar 2009)

”Storslået: Stemningen er dyster og melankolsk, men udtrykket skifter undervejs fra storslåede strygerarrangementer til roligt klaverakkompagnement og recitationer. Hall skifter mellem at være patient, kirurg eller blot besøgende ved enten selv at stå for kompositionerne, arrangere andres kompositioner eller dissekere virkeligheden og sætte den sammen igen som i montagen “Nætterne er så lyse”, der afslutter et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
MetroXpress (2. februar 2009)

”Som at træde ind i et ubestemmeligt teater; sært og sofistikeret (surprise!). Opera, strygere, electronica og meget mere fremført af Hall og et hav af gæstemusikere … glimrende.”
KBH – Henrik Nilsson (2. februar 2009)

”Martin Hall komponerer endnu et rigt æstetisk kapitel i sin fortsatte føljeton … højstemt, kølig kammerpop.”
Ekstra Bladet – Thomas Treo (2. februar 2009)

”Martin Hall viser sig fra sin sværest tilgængelige side på nyt album: Der er langt fra den humoristiske smagsdommer Martin Hall til den kompromisløse kunstner Martin Hall.”
Jyllands-Posten – Kasper Schütt-Jensen (6. februar 2009)

”Alt andet end fredagsunderholdning for hele familien: Hospital Cafeterias er 80’er-boheme uden håndtag i en salatskål af tysk lyrik, stakåndede telefonsvarerbeskeder og a cappella. Det er svært ikke at lade sig drage af de flimrende og knitrende lydbilleder, og Hall leverer flere fine kompositioner, der stille og roligt kommer sin lytter i møde … en ganske intim musikalsk oplevelse.”
Fyens Stiftstidende – Niels Nørgaard (8. februar 2009)

”Bedste album siden 2001: Martin Hall insisterer med sit nye fremragende album på musik som rum for nærvær, sansning og erindring. Hospital Cafeterias er ikke pop og glemsel, men kunst og hukommelse … Hall synes at danse en helt ubesværet vals gennem det minefelt, der er vores kultur. Imens han valser med stor elegance rundt, helt uskadt, detonerer minerne om ørerne på os. Og hvilken frydefuld larm det er.”
Information – Ralf Christensen (9. februar 2009)

”Mættede stemninger via strygere, stemmer og elektronik.”
Berlingske Tidende – Jeppe Krogsgaard Christensen (11. februar 2009)

”Enestående: Hospital Cafeterias er noget andet. Tableauer iscenesat som flimrende lydbilleder. En slags sjælelige rusbilleder flimrende på trommehinden via spøgelsestelefoner, europæisk togrummel og electronica knitrende som nutidens ektoplasma. Det starter med ensom stemme, og det slutter med en ensom stemme. Stemmer i natten famler efter kontakt, men rummet er stort og hospitalskorridorerne endeløse … I det vildtvoksende Martin Hall-katalog er Hospital Cafeterias både en slags samlings- og højdepunkt i det nye årtusinds produktion.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (12. februar 2009)

Hospital Cafeterias er tidskrævende og kompleks musik der fordrer en rummelig lytter parat til lidt af hvert. Grandiost og generøst tænkt, komponeret og udført, men samtidig et sandt sansebombardement der spreder sig til kompassets fire verdenshjørner … er det en megalomans mesterværk? Mens jeg fortsat undres drysser 4 (ud af 5 mulige) stjerner ned fra himlen.”
( * * * * )
Skopet – Martin Loft (12. februar 2009)

”Der er ikke noget som helst almindeligt eller populistisk over Martin Hall. Han skaber værker og universer, ikke kun musikstykker. Hans nyeste udspil Hospital Cafeterias er ikke nogen undtagelse. Det er nærmest mere performance kunst end ”bare” ren musik … man har været vidne til en ekstraordinær og spektakulær oplevelse, få er i stand til at skabe, og som man som lytter ikke ville have været foruden. Det er smukt, interessant, syret og smertende på samme tid som det er afslappet og boudoir. Wow!!!!”
( * * * * )
Voxhall – Karina L. Andersen (17. februar 2009)

”Desolaten Atmosphäre und desperaten Intensität.”
Grenzwellen (18. februar 2009)

”Halls nye album Hospital Cafeterias er en smuk samling af vignetter. Den klassiske musiks udtryksform tvinges ind i en eksperimenterende avantgarderock, der dirigeres af en moden hånd. På sin vis ikke helt ulig den gamle crooner Scott Walkers senere års vals med europæisk kompositionsmusik, men tydeligvis et helt andet udtryk. Det er intentionen og ambitionen, der ligner. Resultatet er smukt … På alle tre album (jf. den samtidige genudgivelse af Random Hold fra 1996 og Apparently All The Same fra 1984, red.) er der samme fornemmelse af store ambitioner og alvor: En højstemthed og alvor, der hele tiden strækker sig mod nye mål. Hall er en pioner, der stadig leder efter den yderste grænse.”
( * * * * * )
Undertoner, Kim Elgaard Andersen (28. februar, 2009)

Hospital Cafeterias is a masterpiece! A beautiful masterpiece!”
Ernesto Tomasini (12. marts 2009)

“Alle virkemidler er i brug, og genrekarrusellen snurrer på Martin Halls seneste cd. Den er mørk uden at være dyster, mystisk men også fredfyldt: I sandhed et flot konglomerat af noget af alt det, som Martin Hall har beskæftiget sig med … en meget gennemført cd.”
P2/Lyt Til Nyt – Max Fage-Pedersen (13. august 2009)

”Det er altid svært at vide, hvor man har Martin Hall, der musikalsk har spændt helt fra den avantgardistiske postpunk i de tidlige år til intim pop på Random Hold og mere kompositionsmusik-orienterede værker som Das Mechanische Klavier. Hospital Cafeterias er et af de mere eklektiske af Martin Halls album, hvilket blandt andet antydes i form af de mange mere eller mindre prominente gæsteoptrædener, men lægger sig dog stadig i forlængelse af de seneste udgivelser. Højdepunkter tæller blandt andet den utroligt smukke ”P.O.”, den strygerdominerede ”40 Versions of the Time Before” og den nervepirrende telefonsvarerbesked-møder-ambient-musik ”Nætterne Er Så Lyse”.” (# 5 på album top 10 over årets bedste plader)
Transmission – Tobias Bendixen (12. januar 2010)

“Hall åbnede årtiet med den barokke og mesterlige Metropolitan Suite og lukkede det med den ikke mindre barokke Hospital Cafeterias. Der er en opsummerende fornemmelse på pladen, men samtidig en afventende tone, der netop indkredses i titlens frysende limbo. Hall har med skiftende held tidligere udgivet plader, hvor han taler gennem et kor af musikalske gæster. Aldrig er den strategi dog lykkedes så tilfredsstillende som på Hospital Cafeterias, hvor gamle kendinge og nye stemmer tager del i dødedansen på hospitalsgangen, mens Hall med sikker sans for gruens æstetik trækker i de musikalske tråde. Uden tvivl et hovedværk i Halls i forvejen imponerende produktion.“
Geiger – Rasmus Steffensen (2. februar 2010)

Musikere

Andrea Pellegrini: mezzosopran
Casper Clausen: vokal, keyboards
Christian Skeel: flygel
Claus Beck-Nielsen Memorial: vokal
Else Marie Pade: elektronik
Herbert Zeichner: stemme
Johnny Stage: guitar
Katja Andersson: vokal
Knud Odde: vokal
Marcel de Sade: flygel
Martin Hall: vokal, elektronik instrumenter
Mikkel Meyer: keyboards
Miss Fish: vokal
Sara Fiil: vokal
The Vista Dome Ensemble: orkester
Volkmar Zimmermann: guitar

Indspillet i en række forskellige studier og locations i løbet af 2008.

Info

På albummet Hospital Cafeterias arbejder Martin Hall sammen med en række gæstesolister og samarbejdspartnere som Claus Beck-Nielsen Memorial, Else Marie Pade, Knud Odde, medlemmer af Efterklang og Mikkel Meyer. Yderligere benytter pladen sig af en række tysksprogede recitationer samt telefonsvarerbeskeder som bærende indslag.

Ved sin udgivelse modtog albummet stor ros i pressen. Martin Hall havde med Hospital Cafeterias ikke alene lavet et album, hvor han endnu en gang genopfandt sig selv, men – mere væsentligt – også skabt et værk af blivende betydning. Du kan eksempelvis læse Ralf Christensens eller Kim Skottes anmeldelser i hhv. Information og Politiken, der begge indskriver pladen i en større Hall-sammenhæng.

Som et pudsigt sammenfald med udgivelsen af pladen skal det ligeledes nævnes, at den dertilhørende video “P.O.” lavet af modefotografen og designanalytikeren hansen-hansen.com (en slowmotion-optagelse af en sløret, glimtvist kneblet kvindekrop i lingeri) et par dage efter premieren blev bandlyst af YouTube og efterfølgende fjernet fra sitet pga. dens ”anstødelige natur” … ganske tankevækkende eftersom samtidige videoer, der indeholdt henrettelser af civile eller gennemsnitlig popsexistisk fornedrelse, ikke forårsagede nogen censur.

 

 

Oversigten over de primære bidragsydere for de enkelte numres vedkommende ser således ud:

1. “ – ” (Anonym)
2. “40 Versions of the Time Before” (Martin Hall feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
3. “Das Doppel Meiner Selbst” (Claus Beck-Nielsen Memorial feat. Christian Skeel)
4. “No Thanks and Then Some” (Martin Hall feat. Mikkel Meyer)
5. “Eden Cinema” (Andrea Pellegrini)
6. “So Much for Nothing” (Martin Hall feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
7. “Lied Zwei” (Sara Fiil feat.Volkmar Zimmermann og Mikkel Meyer)
8. “P.O.” (Katja Andersson feat. Else Marie Pade)
9. “Lavender Grey” (Knud Odde)
10. “Tinfoil” (Martin Hall feat. Christian Skeel)
11. “Wohnung” (Herbert Zeichner feat. Casper Clausen)
12. “Brother Spare a Moment” (Andrea Pellegrini)
13. “Sob Story” (Martin Hall feat. Miss Fish og Mikkel Meyer)
14. “Soft Tissue Damage” (The Vista Dome Ensemble)
15. “Wartesaal” (Herbert Zeichner feat. Johnny Stage)
16. “At The Lido (Helium High)” (Andrea Pellegrini feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
17. “A Case of Epic Needs” (Martin Hall feat. Marcel de Sade)
18. “Nætterne er så Lyse” (Anonym)

Pladen er skrevet, arrangeret og produceret af Martin Hall med følgende undtagelser:

“Das Doppel Meiner Selbst”: Tekst af Claus Beck-Nielsen Memorial, pianosekvens skrevet af Christian Skeel. Arrangeret af Martin Hall. “No Thanks and Then Some”, “Sob Story” + “Nætterne er så Lyse”: Elektronisk post-produktion af Mikkel Meyer. “So Much for Nothing” + “Tinfoil”: Orkesterarrangement skrevet af Christian Skeel. “Lied Zwei”: Guitar-arrangement skrevet af Volkmar Zimmermann, vokal fortolkning af Sara Fiil. Original indspilning foretaget af Peter Helms, post-produktion og remix af Mikkel Meyer. “P.O.”: Modulationer udført af Else Marie Pade. Arrangeret af Martin Hall. “Lavender Grey”: Original sang skrevet af Knud Odde, orkesterarrangement af Martin Hall. “Wohnung”: Musik skrevet af Casper Clausen, mixet af Mads Brauer. “Brother Spare a Moment”, “Lavender Grey” + “Wartesaal”: Guitar spillet af Johnny Stage. “Soft Tissue Damage”: Skrevet af Martin Hall og Ole Hansen, arrangeret af Ole Hansen. “Wartesaal”: Musik skrevet af Johnny Stage. “A Case of Epic Needs”: Flygelarrangement af Marquis Marcel de Sade, orkesterarrangement af Martin Hall. “Wohnung” + “Wartesaal”: Tysk oversættelse af Herbert Zeichner.

Skrevet om udgivelsen:

“Enestående: I det vildtvoksende Martin Hall-katalog er Hospital Cafeterias både en slags samlings- og højdepunkt i det nye årtusinds produktion.”
( * * * * * )
Politiken

“Hall balancerer selvsikkert på en knivsæg mellem dekadence og ydmyghed, så man ikke kan andet end fascineres … et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
Soundvenue

”Bedste album siden 2001 … Martin Hall insisterer med sit nye fremragende album på musik som rum for nærvær, sansning og erindring.”
Information

“Sjældent har Hall været mere vedkommende.”
Geiger

“Hall er en pioner, der stadig leder efter den yderste grænse.”
( * * * * * )
Undertoner

“Storslået!”
( * * * * * )
MetroXpress

”Grandiost og generøst tænkt, komponeret og udført, men samtidig et sandt sanse-bombardement der spreder sig til kompassets fire verdenshjørner.”
( * * * * )
Skopet

”En ekstraordinær og spektakulær oplevelse, få er i stand til at skabe, og som man som lytter ikke ville have været foruden. Det er smukt, interessant, syret og smertende på samme tid som det er afslappet og boudoir. Wow!!!!”
( * * * * )
Voxhall

”Desolaten Atmosphäre und desperaten Intensität.”
Grenzwellen

Hospital Cafeterias is a masterpiece! A beautiful masterpiece!”
Ernesto Tomasini