P3-INDSLAG OM BALLET MÉCANIQUE PÅ ROSKILDE FESTIVAL

Rock Nyt-indslag på P3 den 7. juli 1981 med Martin Hall-interview lavet på Roskilde Festival den 27. juni 1981

Jan Sneum (indledning): Som vi tidligere har været inde på, så var det en stor publikumssucces, og det var derfor ikke nogen let opgave at komme bagefter Queen Ida. Og ekstra svært blev det for den gruppe, som fulgte efter på festivalen i år, det var nemlig den danske gruppe Ballet Mécanique, hvis musik af gruppen selv beskrives som depressiv – altså absolut modsat Queen Ida’s. Ingen af Ballet Mécanique’s medlemmer havde tidligere været på Roskilde Festivalen, og det indtryk Martin Hall, der er sanger og komponist bag de fleste af Ballet Mécanique’s ting, havde fået af stedet og publikum, før gruppen skulle på scenen i Rytmeteltet lørdag nat, var ikke særligt positivt.

Martin Hall: Det virker usundt, fantastisk usundt.
Jan Sneum: Du synes, det er usundt over for musikken og for kunsten, at folk bemoster sig, inden de …
Martin Hall: Det er ikke så meget det, at folk påfører sig selv nogle tilstande, det er mere fremgangsformen, der i den grad sammensmeltet bliver et virvar af ingenting.
Jan Sneum: Men nu den musik, du spiller, er jo meget dårligt repræsenteret på Roskilde Festivalen, altså nu vil jeg hverken kalde den punk eller new wave, men altså den nye, eksperimenterende rockmusik. Mener du, at Roskilde Festivalen er for snæver i sit musikalske spektrum, eller kunne man forestille sig efterhånden, at tiden var inde til at lave en anden festival, som handlede om den nye rock?
Martin Hall: Det er to forskellige ting, vi ligesom går ud fra, tror jeg, for jeg ser det her som det, folk i bund og grund ønsker, og derfor er det det, de vil have, og de mennesker, der vil have det andet, dem tror jeg nok også vil opsøge det. Selvfølgelig er det en udmærket mulighed for os for eksempel at komme ud til andre, men jeg tror, det er begrænset hvor mange, der ligesom pludselig, hvad kan man sige, at der vil gå et lys op for dem i den forstand.
Jan Sneum: Men alle de ting, du snakker om her, er det nogle overvejelser, som har haft nogen betydning for det show, som I vil præsentere nu i aften?
Martin Hall: Jeg vil ikke kalde det show.
Jan Sneum: Nå, men så den musik, den koncert I vil give …
Martin Hall: Altså, det er jo tanker, jeg har, derfor er det vel blevet reflekteret, blot på en anden måde – det er jo ikke noget med, at vi pludselig, fordi tilstanden er sådan, laver et helt andet sæt, end vi normalt ville lave.
Jan Sneum: Men nu har du talt om ved forskellige lejligheder, at Ballet Mécanique er depressiv musik i forhold til, nu hører vi Queen Ida i baggrunden, som er dansemusik og opmuntrende musik – hvordan tror du, det kommer til at virke, når nu I går på scenen og starter med musik, som er så radikal anderledes end Queen Ida?
Martin Hall: Det ved jeg ikke. Jeg kan jo sådan set også være ligeglad. Det her, det er simpelthen overført, det er traditionernes tradition, det er rock’n’roll-dyrskue på dyrskuepladsen. Jeg håber, jeg ligesom kan trænge ind i folk på den måde, at de kan føle et eller andet, og at det så bliver dårligt, det er kun godt, fordi folk de er sgu for glade.

(Klip tilbage til P3-studiet)

Jan Sneum: Ja, bortset fra Ballet Mécanique så var der jo sådan set kun Kliché, der repræsenterede den nyere danske rockmusik. Og ja, jeg skal måske lige sige, at apropos Kliché, på lørdag i Rockhuset kan man høre en optagelse med Kliché fra Musikcaféen.
Hans Otto Bisgaard: Aha. Men ellers, jeg har jo ikke så meget med ”balletten” at gøre, det var mere dig, der snakkede med Martin Hall. Jeg synes, det var interessant at høre alle hans bemærkninger om det. Og jeg synes også, det er interessant, fordi da Lost Kids som det første punkband spillede i Roskilde for to år siden, da var det også en helt anden verden, men den gik meget bedre i spænd på en måde med Roskilde – jeg ved ikke hvorfor, der var noget fandenivoldskhed i punkmusikken, som meget godt kan appellere til hippie-publikummet. Men du har ret i, at det her en helt anden verden, en helt anden holdning, helt radikalt anderledes end det, Roskilde normalt står for.
Jan Sneum: Man skal selvfølgelig passe på med at sætte ting i bås, men kan man kan jo nok kalde Ballet Mécanique for meget intellektuel musik, hvor Lost Kids og meget af punkmusikken var en kropslig musik, ganske vist i et lidt andet format, end vi var vant til.
Hans Otto Bisgaard: Jeg synes, det var spændende også at få repræsenteret i Roskilde (Ballet Mécanique), men du har sikkert ret i, at det her musik til en helt anden tid eller i hvert fald et helt andet sted i det mindste.
Jan Sneum: Det var i hvert fald helt tydeligt, at der skete et stort skred i publikum, da Ballet Mécanique kom på scenen. Det var virkelig som turen over Det Røde Hav – publikum delte sig i to dele.
Hans Otto Bisgaard: Og det er helt sikkert, at mange vil jo slet ikke kalde det her for rockmusik, men det er en helt anden debat, som vi ikke skal tage nu.

Foto: Søren Svendsen (Roskilde Festival 1981)