BALLET MÉCANIQUES OPLØSNING

Pressemeddelelse/intern information, oktober 1982

Ballet Mécaniques koncert den 15. oktober 1982 i Saltlageret var den sidste under dette navn. Gruppen forsøgte at bygge bro mellem eksperiment og massekommunikation, men opdagede undervejs at de mistede flere end de vandt – og dem, der skal have formidling ned med tvang er vist ikke dem, der får mest ud af det. Råddenskab og mistro sivede ind af de sprækker, der kom af at ville presse midlet til det yderste.

Og da Morten Versner på grund af høreskade og manglende idealisme “forlod” gruppen i august 1982 blev man nødt til at tage alle disse presserende problemstillinger op, som man havde ladet flyde ud så længe. Helheden var ikke den samme, fællesskabet var en kliché, som man forsøgte at overbevise sig selv om eksisterede. Og det tog således et par måneder at erkende situationens omfangsrighed og få punkteret den byld, der havde presset så længe og så vedvarende, at man ikke kunne koncentrere sig om det inderste på grund af den udefrakommende smerte.

Folk har betvivlet vores intentioner – og vel også med rette i deres verdener. Vi kendte vores ”sandhed” og kunne derfor hele tiden væbne os mod det fordrejede og ukorrekte had, der blev smidt i hovedet på os. Men da vores egen renhed begyndte at blive infiltreret af tvivl og angst for kommende uhelbredeligt svineri, blev vi tvunget til at skære helt ned til benet og fjerne det forrådnende kød, før det nåede en utilgivelig grad af spedalskhed, som man ville forsøge at se gennem fingre med.

Så nu må positionen markeres, den der hele tiden har været den samme, om end formen måske har sagt noget andet. Men det er den gamle historie om form og indhold igen, ”when they judge, it reminds me of that blind can’t see colours”. Folk har forvekslet plader med posering, pladerne som noget man gerne ville stille sig op af og lade fotografiapparaternes lys opvarme en med falsk og syntetisk varme. Og hele den terapeutiske virkning er der meget få, der har troet på – og endnu færre der har kunnet acceptere. Så derfor er det kommet hertil, tilbage til skabelsen, ansigt til ansigt med dommerne, der forsøger at gemme sig i deres egne skygger, viden mod viden, troen på tro. Farvel til Morten Versner, farvel til det stupide navn Ballet Mécanique, farvel til foreløbige pladeudgivelser og CBS – det må her understreges, at gruppen har haft helt frie hænder hos CBS, men at de til sidst blev så frie, at kontakten gik tabt. Goddag til bekræftelse, goddag til renhed, goddag til intensitet, som man kun forveksler med råddenskab, hvis man ikke har andet end andres fejltagelser at leve højt på.

Der er noget, der hedder skyld. Og der er noget, der hedder at påtage sig skylden. Og den lokale sandhed ligger vist et sted midt imellem. Martin Hall, Michael Karshøj og Per Hendrichsen vil fortsætte missionen under navnet: UNDER FOR.

Foto: Ole Dreyer (Saltlageret, Nosferatu Festival 1982)