LYDTAPET

Q&A vedr. 30 Minutes-udgivelsen (maj 2011)

Martin Hall besvarer fire Lydtapet-spørgsmål i forbindelse med udgivelsen af Befores live-plade 30 Minutes:
 

MHall_before_typo_BHvorfor har I valgt at udgive support-koncerten nu 30 år efter?

Jeg mødte Michael, trommeslageren i Before, i efteråret 2010, hvor det viste sig, at han havde indspilningerne liggende. Jeg havde aldrig hørt koncerten på bånd, og den overraskede mig på flere måder: Dels var der en vildskab over Fritz (sanger i Before) den aften, som jeg aldrig synes er blevet dokumenteret optimalt på de senere studieindspilninger, dels fungerer koncerten rigtig godt som et dokument for perioden. Og så synes jeg, at Peter Hooks lydeffekter i live-mixet gør det til en ganske fremragende produktion. Vores egen lydmand, Jan Ørslev, havde allerede under lydprøven om eftermiddagen noteret sig, hvordan New Order-bassisten stod og lyttede med. Undervejs i selve koncerten om aftenen begyndte Hook så at blande sig mere og mere, hvilket var et stort plus. Men det er især Fritz, der gør indtryk – han er virkelig oppe i det røde felt den aften. Jeg finder koncerten meget opløftende at lytte til.
 

Ville du kunne acceptere, hvis nogen mener, at den koncert-optagelse vist kun er interessant for dem, der var i miljøet dengang og med til koncerten?

Fint med mig. Der er jo ingen, der er tvunget til at lytte til den.
 

Det er populært med re-unions af gamle bands, det kan I af gode årsager ikke, men hvad mener du om disse ”re-unions”? Er de berettigede?

Altså, principielt kunne vi sagtens blive gendannet, idet den oprindelige bassist Flemming Andersen, der dengang også spillede i Art in Disorder, er i live og har det fint. Men hvorfor? Det var en anden tid, det var andre mennesker på scenen end dem, vi er i dag. Jeg finder det oftest noget trist at se disse re-unions. Jeg så f.eks. selv Buzzcocks i London i foråret 2003, hvilket jeg hellere ville have været foruden. Den væsentligste del af det, der skete dengang, havde at gøre med den energi og den tid, man befandt sig i, og jeg er ikke sikker på, at det ville blive forløst på samme måde, hvis man spillede sammen nu. Jeg ved det ikke – det er muligt, at jeg tager fejl.
 

Hvad havde BEFORE, som gør, at de stadig nævnes som nogle af de banebrydende bands fra dengang?

Fritz. På godt og ondt. Han havde ikke sin ligemand herhjemme. Det var jo ikke sådan, at han som sanger var en teknisk fremragende solist, men han brændte med en meget klar flamme i den periode. Ser man et youtube-klip som ”Some Hands” med Before – en indspilning der blev optaget med bandet i slutningen af 1982, altså halvandet år efter at jeg gik ud – så er det jo nærmest en helt anden sanger end ham, jeg spillede i band med. Fritz er selv inde på det i punkbogen ”Something Rotten!”, at han i slutningen af Before befandt sig i en meget kritisk periode af sit, hvad skal vi kalde det, ”forbrug”. Prisen mange dengang betalte for at udleve deres forsøg på afskaffe hverdagen var meget høj. Set i det lys er det godt, at man har bøgernes og pladernes frosne glimt.

1981 Before Widescreen