FACSIMILE

Format: CD/DVD
Udgivet: Februar 2006
Selskab: Panoptikon
Katalognummer: OPTIK 06

Kunstner: Martin Hall
Tekst og musik: Martin Hall
Producer: Martin Hall, Johnny Stage, Efterklang
Design: Kenneth Schultz
Foto: hansen-hansen.com

INDEX

1. Neglect 2:29
2. Mimic 4:48
3. Other Rooms 4:19
4. Ash and Lemon Water 3:10
5. April 4 2:00
6. A.S.A.P. 1:54
7. Glistening on the Surface of the World 6:27
8. … 2:10
9. Torn Envelope 8:03
10. Tu Es Mon Image 7:01


TEKSTER
Neglect

Habits that I just couldn’t break
Caught within the frame of my ways
Living with the stories and tales
That surrounded my every move

Turning living into a game
Changes made it all stay the same
Paranoid delusions remained
Such an elegant way to run free

But no eye shall absorb any tear that it cries
And no heart ever drown in its beat
Guess I needed to see just how pointless it is
To be right when it’s not what you feel

Shaken by words never meant to be said
Breaking the silence of lost innocence
I just couldn’t see
How you carried the weight of it all

Starving desires, extravagant needs
Caught in the dark of my fading beliefs
I just couldn’t see
How you shielded my every move

I just couldn’t see

Mimic

The midnight music from a distant room
The morning light, it always comes too soon
Lick your tongue now
Against my desires
Late at night
Even the sounds, they shine

Winter tales that last forever
Summer rites that taste so sweet
Just another chance encounter
Of lines that meet
Of mimic needs

Other Rooms

The cigarette smoke in the air
The smouldering waves everywhere
Full of eyes
Prune coloured eyes

In Moscow and St. Petersburg
The places turn into a blur
In your mind
A violent sigh

The salt water traces that burn on your skin
The words that you hid in letters never sent
Your heartbeat’s a rage never tamed, never shown
Wherever you go, you’re never alone

The alcohol glows for a while
It’s shining like gold in the light
Like a trace
Of halcyon days

Like ghosts in their circuits of loss
You carry your own little cross
As a shield
Against any need

Wherever you go, you leave something behind
The parts of yourself you’ve been trying to find
The smell of the night seems to stick to your skin
All locked in a cage, the journey begins

Ash and Lemon Water

Ash and lemon water
Shining on your lips
Whatever you do
Don’t try to resist

It’s the kind of understanding that makes you feel uncomfortable
It’s the kind of circumstances that make you feel so old

You’re all immune
To crowded rooms
Your heart’s made of air
It’s easy to share

You’re sliding down
The open sky
A handle that breaks
Excitement’s a rage

A.S.A.P.

She’s turning away to lie still for a while
Just watching the clouds drifting by on the night sky
The skin of a girl and the face of a child
She touches my hand and suggests that we go out

She’s checking her face in the mirror
Adjusting her hair endlessly
The hard light of the elevator
Follows her out in the street

It’s too hot to sleep

Glistening on the Surface of the World

Faces swirling about me
Perfumes and cigarettes
A generation grown up to find all gods dead
All faith in man shaken
All certainty let loose
A world of your desires,
It’s so hard to choose
The tainted belief that runs in our blood
It feeds on the needs that hide in the mud

The soft rush of cars,
The nebulous sky
The look in her eyes
A star cluster shines
Is there any way out of this glittering maze?

Glistening on the surface of the world like oil on water
Drowning in another phantom chase of vain disorder

Exaggerated measures
All faces without names
A neat prosaic figure disappearing once again
Along the sound of distant taxis there’s laughter in the air
You disagree with someone
But no one seems to care
Is there any way back across this desert of scars?
A way to survive the frozen warp of the heart

The late afternoons, the sweet autumn days
The satellite hearts, they’re drifting away
Still you try to believe her every whisper and word
You’re carried by air, the cool diamond wind
But time’s running out and the craving begins
Is there any way out of this contagious ideal?

Glistening on the surface of the world like oil on water
Drowning in another phantom chase of vain disorder

Her warm and passionate breath pouring out into the night
She’s an artificial torrent of cold blooded desire
Just another wild excitement all prone to self destruct
A glamorous confusion addicted to her luck
So tantalizingly elusive, the bells are ringing out
While the lights keep getting brighter, they vaporize the clouds
It’s the sound of souls that splinter, too weak to recognize
If it wasn’t for the glimpse within her eyes

Is there any release from this one disregard?
A way to survive the frozen warp of the heart
Is there any way back across this desert of scars?
A way to believe the distant cry of the heart

Torn Envelope

With lips bleeding red
A flicker of skin
Her one silk caress
It’s a breath just about to begin
She believes
What she feels

The white of her eyes
A glow in the dark
Wherever she is
She’s a silence that shelters my heart
She believes
What she is

And I wish she could see
What she’s doing to me
In spite of the past
In spite of the present
She’s the air I breathe

She’s the trail of the days
My guide and my trace
The world never sleeps
It feeds on her dreaming
As I close my eyes

A taste in my mouth
Of sugary sand
The world seems so small
As it glitters in her open hand
She believes
What she needs

And I wish she could see
What she’s doing to me
In spite of the past
In spite of the present
She’s the air I breathe

She’s the trail of the days
My guide and my trace
The world never sleeps
It feeds on her dreaming
As I close my eyes

In the still of the night, the dim desires
In the faint afterglow of heated cries
On the moon flooded roofs and in her eyes
It all comes alive, it all seems to hide

And the words seem to fall like whispers that drip
Her voice’s like a fog on her moist soft lips
Like a torn envelope that’s sealed with a kiss
How it all seems to break, all seems to shake
In a single embrace

Tu Es Mon Image

Les rails de la nuit noire
Ils brillent comme lumière
Le monde ne dort jamais
Nourrit nos rêves
Mon image de toi
Est tombée du ciel

Les rêves paraissent continuer
Les chants intérieurs
Murmure des mots inouïs
Tu es mon image
Enfourche la lumière comme une vague

Les yeux d’océan, d’amant ne mentent jamais
Détournons nous comme des étrangers

Tout ce que je veux, c’est tout
Tout ce que je veux, c’est toi
Tu es mon image, c’est toi

Les rails de la nuit noire
Ils brillent comme lumière
Le monde ne dort jamais
Nourrit nos rêves
Mon image de toi
Est tombée du ciel

Tombée du ciel
Tu es mon image
Plus bleus que toute raison
Timides comme tout mensonge

Des yeux d’amants jamais secs
Tu es mon image

ANMELDELSER

“Med vanlig sans for det dramatiske lancerer Martin Hall albummet Facsimile, udgivet samtidig med EP’en Damage Control, som hans første soloalbum i syv år. Det må være for at understrege, at han ikke gemmer sig bag endnu et projekt. Og det viser han ganske overlegent på Facsimile, hvor Martin Hall måske for første gang hviler helt og holdent i sig selv og sit musikalske talent … en række episke og lange opbyggelige sange, som smukt udfoldet i den storslåede ”Torn Envelope”, hvor han havner helt oppe under skyerne … samlet set en utrolig veloplagt Martin Hall, der virker mere end almindelig skarp.”
( * * * * * )
Gaffa – Jan Opstrup Poulsen (februar 2006)

“Gennem snart 30 år har Martin Hall konstant rumsteret et eller andet sted i horisonten i den danske kunstverden … altid leveringsdygtig i nye eksperimenter og idéer … Albummet er indspillet med hjælp fra bl.a. det fremragende danske band Efterklang, og resultatet er et voldsomt ambitiøst ”kunstpop”-album … Der er flere både gribende, smukke og usædvanlige numre på Facsimile, især ”Other Rooms” og ”Tu Es Mon Image”, og efter en pladepause på næsten syv år er Halls konstante rumsteren i horisonten blevet herligt nærværende.”
( * * * * )
Citadel – Per Juul Carlsen (februar 2006)

“En kraftpræstation. Der er intet overladt til tilfældigheder i tekst, musik eller produktion, hvor ”det store i det små” kunne være et mantra. Cd’en afslører nye detaljer under hver gennemlytning. Det er et underspillet album, som vokser og vokser. Hall er blevet Hel.”
( * * * * * )
Gear – Jan Poulsen (februar 2006)

“Himmelstræberen: Perfektionisten Martin Hall understreger endnu en gang sit enestående talent med Facsimile … Verden ville sgu være et fattigere sted uden Halls kompromisløse og æstetisk velfunderede søgen efter den fuldendte form.”
( * * * * * )
Ekstra Bladet – Henrik Queitsch (11. februar 2006)

“10 dybt personlige sange.”
( * * * * )
Fyens Stiftstidende – Jakob Martini (12. februar 2006)

“Det er velsagtens popmusik? Men en aparte popmusik sammensat af højtravende, lettere prætentiøs lyrik og en overdreven musikalsk dramaturgi i sort/hvid. Sart er udtrykket, fint og ganske dragende.”
( * * * * )
Berlingske Tidende – Thomas Søie (13. februar 2006)

“Min glæde ved Facsimile er for 90% af pladens vedkommende taget til for hver gang, jeg har lyttet den igennem … Facsimile er ganske simpelt en Martin Hall-plade. Hører du til gruppen af mennesker, der begejstres af hans musik, så ved du, hvad jeg mener.”
( * * * * )
Undertoner.dk – Martin Petersen (13. februar 2006)

“Martin Halls første soloalbum i syv år er en smuk og klangfyldt oplevelse … virker stærkt dragende på lytteren med de stille og perfekt dimensionerede sange og stemningsskabende lydbilleder så klangfyldte og varme, at de er lige til at bade i.”
( * * * * * )
musik.dk – Morten Steiniche (13. februar 2006)

“Dekadente og desinficerede klaverkompositioner, indspillet med lyddæmper og med en skrøbelighed som krystalglas, der enkelte gange eksploderer som nitroglycerin i melodramaer af melodi.”
( * * * * )
Soundvenue – Christian Boier (13. februar 2006)

Facsimile ist ein Meisterwerk.”
Grenzwellen – Ecki Stieg (13. februar 2006)

“Med få instrumentale mellemspil danner albummets ti musikalske molekyler tilsammen en følsom orkestral helhed.”
( * * * * )
MetroXpress (13. februar 2006)

“Dragende toner fra Danmarks pop-excentriker numero uno … et imødekommende og varmt album, hvor Halls detaljerige pop-æstetik topper i den langsomt blomstrende ballade “Torn Envelope”.”
( * * * * )
Jyllands-Posten – Anders Houmøller Thomsen (13. februar 2006)

” Hall synger henført og passioneret … Det er en højtidelighed, der næres af art-rockens mest sakrale eksperimenter, af symfoniernes og kammermusikkens ærværdige skønhed og af balladesangskrivningens overdimensionerede følelsesudsving En kombinatorik, der resulterer i en sikkert doseret passion, en stiliseret henførelse … en barberbladsskarp kommentar til vor akkumulerende luksus fjernt fra virkeligheden; hvordan vi isolerer os i tivoliserede hjem med samtalekøkkener uden dialog, med harddisk-recordere til at optage det, vi aldrig får set. En musikalsk undersøgelse af det postmoderne fravær og omveje.”
Information – Ralf Christensen (14. februar 2006)

“Dette er Martin Hall i koncentreret form. Og dette er Martin Hall, når han formår at udtrykke sine indre skyggers evige kamp på allersmukkeste vis … jeg vil ikke tøve med at kalde dette album for et minimalistisk mesterværk.”
( 10/10 )
diskant.dk – Anders Bøtter (14. februar 2006)

“Martin Halls første nyindspillede solo-album i 7 år er en æstetisk nydelse og et kunstnerisk højdepunkt … hans måske mest formfuldendte udgivelse i 25 år.”
dr.dk/musik – Jan Laursen (16. februar 2006)

“Kraften har altid været med Martin Hall, der stik mod tidens tonefald konsekvent har efterforsket en højere og dybere mening med livet. Det er også her sangeren og figuren står på sit første solo-album i syv år. En serie hymner tilegnet denne evige søgen og et nådesløst opgør med fortidige fejl, mangler og sår på sjælen er grundstoffet på en smukt besjælet hvid gospel … Facsimile – der virker som en slags kunstnerisk statusopgørelse – er en renholdt rune over seriøse refleksioner, der er levet liv bag, og stemmen for lov til at stå i al sin præcision og udsøgte pragt, som ranke søjler og høje buespænd i den rockkirke, som er Martin Halls eget værk.”
Weekendavisen – Per Reinholdt Nielsen (17. februar 2006)

“Martin Hall færdes i sit helt eget univers. På Facsimile uden mere end minimal antydning af splittelse mellem eksperiment og pop . Så afklaret et æstetisk udtryk, at musikken i stræk opleves som nær verdensfjern. Stemmen så lys som noget, der som frysetørret lys strømmer ind gennem et vindue. En stemme næsten løsrevet fra forestillingen om en krop. Et pust af forstøvet parfume med det fine franske navn ’Elegi’ … en musik, der lyder som en drøm og som dryppende istapper i glemte haver, som åbner en port til en anden verden, der er Martin Halls.”
( * * * * )
Politiken – Kim Skotte (2. marts 2006)

”… et væld af flotte detaljer, hvor Halls store tæft for via arrangementerne at løfte nogle ret simple melodier op i tindrende højder viser sig. Glasklar enkelhed og detaljens sublimering går fint i spænd på disse ti numre, hvor Hall som sanger og sangskriver er i fin form … manden er i en klasse for sig …”
Geiger – Rasmus Steffensen (18. marts 2006)

”Årets album: Bedste Hall-album siden milepælen Random Hold fra 1996. Afdæmpet, smuk, sofistikeret og patosfyldt intelligent popmusik (ak, popmusik er dog alligevel så misvisende!), der taler til hjertets inderligste længsler … Totalt gennemarbejdet musik fra en perfektionistisk herre, der altid ved, hvor han vil hen. Noget mange af hans kolleger kunne lære af.”
Transmission – redaktionens årsliste v/ Peter Mesnickow (9. januar 2007)

VIDEO

NEGLECT
A.S.A.P.
TU ES MON IMAGE

+ 2012-remix af “Other Rooms”:

BESTIL CD

Bestil via e-mail Betal via bank eller PayPal – 99 DKR / 13,5 EUR + porto





Musikere

Biljana Stojkoska: vokal
Dan Hemmer: hammond
Efterklang: instrumenter
Hélianne Blais: violin
Ida Bach Jensen: kontrabas
Johnny Stage: bas, guitar, kor, arp, farfisa, sitar
Kenny Andy: trommer
Konsort: kor-ensemble
Martin Hall: vokal, trommer, flygel, guitar, båndmateriale, percussion, elektronik
Ole Hansen: flygelhorn
The Vista Dome Ensemble: orkester

Indspillet og mixet af Martin Hall, Johnny Stage og Efterklang i The Music Room, The Box, Efterklangs studie og mobilt. Biljana Stojkoskas vokaler er indspillet i det amerikanske band Grizzly Bear’s studie i New York City. Alle numre er produceret af Martin Hall undtagen “Torn Envelope”, som er produceret af Johnny Stage, og “Tu Es Mon Image” som blev indspillet, arrangeret og produceret af Efterklang. Dvd og visuelt materiale er produceret af hansen hansen.com.

Info

Mandag den 13. februar udgav Martin Hall Facsimile, hans første soloalbum som solist i syv år. Ud over ti nye numre indeholdt de to første oplag af pladen også en bonus-dvd, en visuel kulisse til albummets samlede forløb, lavet af den danske fotograf m.m. hansen-hansen.com.

Efter i årevis at have undsagt sig rollen som sanger og selvbiografisk sangskriver vendte Hall dermed langt om længe tilbage til dette udgangspunkt med en samling sange, der stadig står som nogle af karrierens mest personlige. Albummets flot orkestrerede helhed spænder fra det sagte til det både storladne og dramatiske, og blandt gæsterne på pladen findes bl.a. den danske gruppe Efterklang, der har produceret og indspillet albummets sidste nummer, ”Tu Es Mon Image” – et nummer som Amber-sangerinden Biljana Stojkoska også medvirker på. Orkestersekvenserne er indspillet med The Vista Dome Ensemble, som Hall tidligere har arbejdet med, bl.a. på sit lydspor til Kameliadamen på Gladsaxe Teater i 2002.

Albummet blev mødt med en stribe blændende anmeldelser og blev flere steder kaldt Martin Halls bedste nogensinde.

 

Efter at have spillet to store forårskoncerter i Aarhus Teater og Store Vega gav Martin Hall i efteråret 2006 en af sine mest bemærkelsesværdige koncerter nogensinde i Glyptoteket, København. Ved denne lejlighed spillede han både med sit eget live-band samt med The Danish Chamber Players, et 9-m/k kammerensemble. Koncerten blev tildelt 6 ud af 6 mulige stjerner i en efterfølgende Gaffa-anmeldelse. Bokssættet Catalogue fra 2007 indeholder en række optagelser fra begivenheden på udgivelsens dvd-del.

Som en optakt til Glyptotek-koncerten blev et radio-remix af “Torn Envelope” udgivet i september samme år. Den originale otte minutters album-version var ved denne lejlighed blevet remixet af The Aeroflot Machine, der fremhævede nummerets popkvaliteter ved at tilføje sangen et trommebeat.

 

Skrevet om Facsimile:

”En utrolig veloplagt Martin Hall, der virker mere end almindelig skarp.”
( * * * * * )
Gaffa

”En kraftpræstation.”
( * * * * * )
Gear

”Perfektionisten Martin Hall understreger endnu en gang sit enestående talent med Facsimile.”
( * * * * * )
Ekstra Bladet

“En musik, der lyder som en drøm og som dryppende istapper i glemte haver, som åbner en port til en anden verden, der er Martin Halls.”
( * * * * )
Politiken

”Efter en pladepause på næsten syv år er Halls konstante rumsteren i horisonten blevet herligt nærværende.”
( * * * * )
Citadel

“Dekadente og desinficerede klaverkompositioner, indspillet med lyddæmper og med en skrøbelighed som krystalglas, der enkelte gange eksploderer som nitroglycerin i melodramaer af melodi.”
( * * * * )
Soundvenue

“Et minimalistisk mesterværk”
( 10/10 )
Diskant

”En sikkert doseret passion, en stiliseret henførelse.”
Information

Facsimile er en renholdt rune over seriøse refleksioner, der er levet liv bag, og stemmen for lov til at stå i al sin præcision og udsøgte pragt.”
Weekendavisen

“Manden er i en klasse for sig.”
Geiger

“Hans måske mest formfuldendte udgivelse i 25 år.”
dr.dk/musik/rock

Facsimile ist ein Meisterwerk.”
Grenzwellen