BANDCAMP

PERLER FOR SVIN

ANTOLOGI
DECEMBER 1983
BORGENS FORLAG (ISBN 87-981555-0-4)

Sammen med en række andre danske kunstnere og forfattere blev Martin Hall kort efter sin litterære debut med Genopbyggelsen er større end selve skabelsen inviteret til at deltage i antologien Perler for svin, der blev udgivet i december 1983. Halls bidrag er teksten “Uden titel”.

Bogen er udgivet i 400 eksemplarer i forbindelse med udstillingen Tale og tavshed, der blev afviklet i Galleri Sct. Agnes fra den 15. december 1983 til og med den 10. januar 1984. Antologien er redigeret af Jan Wolff.

Udgivelsen åbner med følgende citater: ”Alles Geschriebenes ist Schweinerei” (G. Baselitz) og ”Når man erfarer kunstmalerens psykiske grundlag, frastødes man” (T.W. Adorno).

Perler for svin indeholder flere illustrationer af bl.a. Knud Odde og Lars Ravn. Af litterære indslag kan man ud over originaltekster af Gertrude Stein og Asger Jorn også finde nyskrevet materiale af bidragsydere som Peter Laugesen, Peter H. Olesen, Claus Carstensen, Odd Bjertnæs og T.S. Høeg.