Af Per Bloch Andersen
[hr_invisible]
Følgende mini-interview med Martin Hall blev bragt i Roskilde Festival 2012’s daglige nyhedsavis Orange Press onsdag den 4. juli samme år. Avisen omdeles på festivalen og læses af ca. 50.000 mennesker.

[hr]

Multikunstneren Martin Hall takkede i 1984 nej til at spille på Orange Scene og spillede sidst på Roskilde Festival i 1995. Siden dengang har han valgt at holde sig langt væk fra det, han kalder ”the great unwashed” – læs hvorfor han bliver væk fra den festival, vi elsker.
[hr_invisible]
Hvorfor er det, at vi ikke var i stand til at lokke dig herud for at lave interviewet – er der for langt fra Planet Hall til Roskilde?

Det ligger så langt væk fra København. Og så er det udendørs. Det er især det sidste, der bekymrer mig – du ved, dagslys og frisk luft og lugten af køer … begge slags … nok særligt ”the great unwashed”.
 

Da du spillede med Ballet Mécanique i Rytmeteltet på Roskilde Festival i 1981 ryddede I teltet på 10 minutter. I dag har Ballet Mécanique kult-ikon-myte-status – kan du forklare, hvordan det gik til?

Vi kom og spillede vores musik. Det bør så siges, at Roskilde 1981 havde Saga på som et af de absolutte hovednavne, og at Ballet Mécanique gik på efter calypso-bandet Queen Ida & The Bon Temps Zydeco Band, hvilket i sig selv gjorde oplevelsen ret mindeværdig. Der var omkring 5.000 mennesker i Rytmeteltet, folk der stadig dansede calypso, da de åbenbart var for stive til at bemærke, at Queen Ida for længst var stoppet, og så stod en 18-årig Martin Hall pludselig oppe på scenen i knæbukser, hadefuld og flammende af foragt for situationen. Jeg var ikke så let at være omkring i de dage. Anyway, vi spillede vist også meget godt – eller måske meget dårligt … den slags har det jo også med at gøre indtryk.
 

Er der noget, som kunne få dig på Roskilde Festival igen? Findes der et scenarie, hvor Martin Hall er på festival? Ligesom en Martin Hall-café består af lutter énmandsborde, hvordan ser en Martin Hall-festival så ud?

En decideret Hall-festival ville nok ikke være særlig besøgt – vi er jo ikke særligt sociale, vi Martin Hall’er. Men jeg har hørt noget om, at der er kommet en rigtig lukket scene på Roskilde nu, hvilket lyder lovende. Udendørs koncerter er forfærdelige. Jeg mener, at Under For er det eneste danske band nogensinde, der har sagt nej til at spille på Orange Scene (gruppen, der var Ballet Mécaniques efterfølger, blev tilbudt at spille her i 1984, red.), men helt ærligt, hvem kan få sådan en idé? På en søndag eftermiddag! Quelle horreur.
 

I 2005 udgav du 700-siders romanen “Den sidste romantiker”, der blandt andet tegner et billede af 80’ernes punk- og musikkultur. Den generation der vokser op nu, hvem bliver de de sidste af?

Sætter man ikke bare et præfiks som ”post” foran alting nu om stunder? Jeg ved det ikke. Måske bliver de bare de sidste i al almindelighed. På den anden side skal man aldrig undervurdere menneskets selvopholdelsesdrift … især ikke når man tager i betragtning, hvor sunde og velernærede de fleste unge mennesker virker nu om stunder – det bliver nogle seje, langvarige dødskampe med alle de proteindrikke, de fylder sig med.
 

Hvordan ser fremtiden ud for Martin Hall?

Som den altid har gjort: Mørk og dunkel.