MIN YNDLINGSSCENE

Politiken-rubrik med Martin Hall v/ Thea Varmløse Sørensen (13. december 2012)


På trods af alverdens Pier Pasolini-, Derek Jarman- og Theo Angelopoulos-film er den scene, der umiddelbart dukker op for mit indre øje, en sekvens fra 1974-udgaven af Den Store Gatsby. Jeg så filmen som ganske ung, og det er bestemt ikke, fordi den – i modsætning til bogen – befinder sig bare i nærheden af en klassikerstatus, men scenen hvor hovedpersonen Jay Gatsby (spillet af Robert Redford) møder sin ungdoms tabte kærlighed, Daisy Buchanan (Mia Farrow), er og bliver nu ganske vidunderlig.

Farrow er visuelt helt eminent i rollen som den rige overklassepige, nærmest transparent i sin marmorlignende skønhed, og portrættet af dette oversensible væsen folder sig smukt ud, da de to ungdomskærester mødes igen efter mange års adskillelse. Gatsby var den unge fattige dreng, der måtte drage i krig, hvorefter Daisy giftede sig med den lokale rigmand, og da Gatsby nu endelig får chancen for at vise hende al sin nyfundne rigdom, ender han – fuldkommen overstadig – med at strø det meste af sin garderobes silkeskjorter ud over hende. Efter leende at have grebet en af dem knuger Daisy snart skjorten til sig, hvorefter hun med ansigtet begravet i den begynder at hulke:

“I’ve never seen such beautiful shirts before.”