DEN SIDSTE ROMANTIKER

Berlingskes ”Dagens Navn”-omtale i forbindelse med Martin Halls 50-årsfødselsag (bragt torsdag den 25. april 2013). Skrevet af Lars Rix.

50 i morgen: Martin Hall har omkring 100 pladeudgivelser på sit cv samt en lang række bøger, blade, teaterforestillinger og udstillinger. Og den produktive fødselar har masser af tid til mere.
 

Berlingske2013Der findes ikke mange af Martin Halls slags herhjemme.

Eller ude i verden for den sags skyld. Et individ, der det ene øjeblik skaber sand kunstnerisk originalitet og det næste sidder som dommer i et underholdningsshow på TV for folk med et talent, for fra at blæse sæbebobler til at køre ethjulet cykel. Alene det skiller vandene, for hvad er Hall? Er han kunstner eller kustode? Klart det første, hvis man spørger folk der kender ham. Og på sit eget imposante CV er det også sådan, han ser sig selv. Som forfatter, komponist, sanger og multiinstrumentalist og med en produktion, der strækker sig over godt 100 pladeudgivelser samt en række bøger, blade, teaterforestillinger og udstillinger. Ja, Hall har sågar titlen som skuespiller på sit CV for sin rolle i den danske storfilm Flammen & Citronen, men det hele begynder og slutter ved musikken.

Martin Hall begyndte allerede som tiårig på Københavns Klaver- og Musikkonservatorium og som 17-årig debuterede han på plade som en del af avantgarde-ensemblet Ballet Mécanique, hvis The Icecold Waters of the Egocentric Calculation fra 1981 af mange betegnes som en hjørnesten i nyere dansk musikhistorie. På det tidspunkt var det Hall her og der og alle vegne. Rygtet ville vide, at han om natten sov i en opredt kiste, flirtede med det okkulte og læste tarotkort. Som solokunstner og en del af hele postpunk-bevægelsen var han en del af bands som Before og No Knox og producerede samtidig musikken til filmen Nattens Engel med digteren Michael Strunge.

Sideløbende med sit omfangsrige musikalske virke er forfatterskabet løbende blevet opdateret siden debuten med Genopbyggelsen er større end selve skabelsen i 1983. Hovedværket kom i 2005 med den monumentale og mere en 700 sider lange Den sidste romantiker, der ganske betegnende handlede om en ung mands dannelsesrejse fra 1980 til 2005. Det er måske Halls evige evne til at tage sig selv seriøst, hans evindelige perfektionisme og lyst til at bryde det retningsbestemte, der gør at nogle har opfattet ham som arrogant og selvcentreret. Faktum er måske bare, at Hall ikke bryder sig om tilstræbte lixtal og forsøg på intellektualisering, men dybest set bare nyder viden og dedikation uden omsvøb. Og at Hall nu bliver 50 bekymrer ham nok ikke synderligt.

Nutiden interesserer ham mere end fortid og fremtid som man i øvrigt kan læse i et af de bedste interviews, der er lavet med ham. Interviewet, der er fra 1999, hedder Voila! Årtusindkunstneren taler og måske meget sigende er det Martin Hall, der interviewer sig selv. Et af de spørgsmål han vælger at stille er hvad han godt kunne tænke sig, der til sin tid skal stå på hans gravsten. Svaret er: ”Nej, nej, nej, nu gik det lige så godt.”

Det er da en positiv livsindstilling, der vil noget.