SEX PISTOLS OG STRAVINSKY

Jyllands-Postens omtale af Martin Halls 50-årsfødselsag fredag den 26. april 2013. Skrevet af Kasper Schütt-Jensen.

Musikeren og forfatteren Martin Hall har mere end 50 pladeudgivelser på samvittigheden.

JyllandsPosten2013Musik, digte, romaner, film, teater og videokunst. Martin Hall er leverandør af det hele. Han favner bredt og har sågar været dommer i tv-programmet ’Talent’, ligesom han har medvirket i ’Smagsdommerne’. Han havde en rolle i Ole Christian Madsens storfilm Flammen & Citronen og skrev lydsporet til den omdiskuterede ARoS-udstilling Racing Cars – The Art Dimension.
 

Oversat til mange sprog

Manden, som ifølge eget udsagn voksede op med lige dele Sex Pistols og Stravinsky, har udgivet en lang række bøger og har mere end 50 pladeudgivelser på samvittigheden. De fleste pladetitler er – foruden udgivelse i Skandinavien – landet i plade- butikker i Tyskland, Holland, Frankrig, England, Italien og USA, ligesom hans bøger er oversat til flere forskellige sprog.
 

15-årig punkmusiker

Martin Hall begyndte som 10-årig på Københavns Klaver- og Musikkonservatorium. Som 15-årig spillede han punkmusik i bandet R.A.F., og som 17-årig pladedebuterede han i avantgardegruppen Ballet Mécanique, som to år senere udsendte mesterværket The Icecold Waters of the Egocentric Calculation, som har opnået klassiskerstatus blandt musikelskere med hang til dyster rockmusik og – ligesom soloalbummet Random Hold (1996) – figurerer på Politikens Rockleksikons liste over de 50 vigtigste danske plader i dansk rockhistorie.

Martin Hall er ikke kun optaget af sin egen musik. Hans viden er enorm, og hans features til musikbladet Gaffa om bands som Sex Pistols, Joy Division og Throbbing Gristle udkom sidste år i bogform under titlen Nostatic!.
 

Dommer i bedste sendetid

Martin Hall blev i 1983 optaget ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Æstetikken spiller en stor rolle for kunstneren, og mange var forundrede, da han – sammen med blandt andre filmproducenten Peter Aalbæk Jensen – optrådte som dommer i tv-programmet ’Talent 2008’.
Da kunstneren året efter besøgte Aarhus for at give en eksklusiv koncert i Sct. Pauls Kirke, forklarede han beslutningen.

”Jeg fortryder aldrig noget,” sagde han til Jyllands-Posten.
 

En pletfri karriere

”Jeg beslutter mig for noget, og så gør jeg det. Jeg havde på det tidspunkt en pletfri karriere med stor anmelderros, alting var så pænt og nydeligt. Men tingene stod også lidt i stampe, og fra begyndelsen så jeg mulig- heden for at skrive en dag- bog om oplevelsen som dommer i talent-showet og dermed belyse fænomenet indefra. At jeg så checkede ud med langt større forståelse for projektet og meget mindre straf end først antaget er noget andet.”

Senere samme år beskrev han oplevelsen i bogen Vægtløs mand under truende sky og kastede siden flere bøger og plader af sig. Sidste år blev det til to pladeudgivelser, og for nylig udkom Phasewide, Exit Signs, som vanen tro blev mødt af flotte anmeldelser.